Irma pige hvid

Irmas historie

Irma har lige siden 1886 skabt masser af madglæde med kvalitetsvarer i særklasse. Nu lever Irma-pigen videre, som premium-brand i alle Coops butikker, og er din garanti for kvalitet og god smag.

Scroll dig tilbage i tiden her på siden og følg Irma-pigens udvikling helt frem til i dag.

Udpluk af Irmavarer


2025: Irma kan købes i hele Coop

Efter stor succes i SuperBrugsen og Kvickly, beslutter Coop at lancere Irma på hylderne i resten af Coops butikker. Vareserien bliver løbende tilføjet nye, lækre produkter som alle Coops kunder kan få glæden af. Irma smager nemlig af mere.

Et udpluk af populære produkter fra Irma


2024: Irmas favoritter kommer på hylderne i SuperBrugsen, Kvickly og Brugsen

Et udvalg af Irma-produkter flytter ind på hylderne i SuperBrugsen, Kvickly og udvalgte Brugsen-butikker.
Irma-brandet lever dermed videre som premium-brand i Coop, og det gælder fortsat, at når der står Irma på en vare, lever den op til vores særlige krav til kvalitet og smag.

Billede udenfor Irma butik


2023: Irma lukker som butikskæde

Efter 137 år lukker Irma som butikskæde i Danmark. En række af butikkerne konverteres til andre kædeformater i Coop.

Billede af banner fra Irmas madmesser


2016: Mad & Glæde

I marts 2016 kunne Irma for andet år slå dørene op til Mad & Glæde i Øksnehallen. En begivenhed, som med mere end 90 madboder med alt det bedste fra Irmas hylder og 17.000 gæster, allerede er blevet en tradition for mange madglade københavnere.

Grise på græsmark


2015: En ekstra krølle på halen

I et unikt samarbejde med Dyrenes Beskyttelse vil Irma over de næste år få mange flere dyrevelfærdsprodukter på hylderne. Mad skal både smage godt og give god smag i munden.

.


2015: Rent mel i poserne

Op mod jul i 2015 beslutter Irma kun at have ren, økologisk mel i poserne. Mel er jo ikke bare mel. Det er så grundlæggende for god, dansk mad og ikke mindst det daglige brød. Og kagerne.

Økologiske citroner


2014-2015: Økologi på alle hylder

Irma rydder i 2014 hylderne med de konventionelle citroner, så der kun er plads til de økologiske. Siden er gulerødderne og bananerne kommet med på vognen, så de kun fås med stort Ø i Irma.

Forskellige Irmapigekjoler


2010: Se min kjole

I 2010 genfortolker en række designere Irma-kjolen.

Irmas økologiske æg


1994: Nej tak til buræg og andre dårligdomme

Allerede i 1994 siger Irma "nej tak" til buræg i køledisken. Men et stort "ja tak" til dyrevelfærd og økologi. Fra 2016 bruges der heller ikke buræg i nogen af Irmas egne forarbejdede produkter.

Coops hovedkontors hovedindgang


1982: Sammen om bedre mad med FDB

I 1982 bliver Irma en del af FDB (nu Coop) - men stadig med samme ambition om at gøre sig umage.

Irmas ikoniske mao sko


1973-1975: Maosko og kinakål

Fra Præstetanker til hindbærtærte. Fra Maosko til kinakål. Irma har altid haft modet til at gå nye veje og introducere nyheder, hvor mange er blevet klassikere. De blå sko med hvide såler blev fundet i Tien Tsin i Kina - og hurtigt døbt Maosko. Resten er historie ...

Irmas indkøbsposer med motiver fra diverse kunstnere


1973: Bæredygtig kunstudstilling

På tærsklen til 70'erne introducerer Irma en løbende kunstudstilling på sine plastposer. For miljøet skyld ville man gerne inspirere kunderne til at bruge poserne flere gange.

Irmas ikoniske blå kaffe med hele bønner


1953: Irmas blå kaffe

Irmas legendariske direktør (1951-1979) Børge Olsen, tager i 1953 til Brasilien efter den perfekte kop kaffe. Ladet med københavnsk postevand. Han hjemfører den nu klassiske Blå Irmakaffe.

Avisartikel om Irma som blev de første butikker i Danmark med "selvbetjening"


1950: Selvbetjening i Irma

Irma åbner i 1950 Danmarks første "selvbetjeningsbutik"

Irmapigens udvikling fra start til i dag


1942: Irma-pigen bliver voksen

Logoet med Irma-pigen bliver i 1942 redesignet af arkitekt Bent Mackesprang, men der er stadig tydelige referencer til det oprindelige. Nutidens Irma-pige har af Irmas egen grafiker, Connie Lyst, i 2003 fået en kortere kjole på og en mere rank og knejsende holdning, vind i skørterne og løfter hovedet.

Irmahønen der lægger æg ved Sortedams Dossering


1936: Irma i en æggeskal

I 1936 tændes ét af Irmas vartegn; Irma-hønen! Den lægger cirka 1.112.580 æg om året. På tagene over Sortedams Doseringen - tæt ved den første Irma-butik, lægger den store neonhøne stadig friske Irmaæg den dag i dag.

Familie udenfor den første Irma butik


1936: Irma sætter pris på varen

Irma skilter med varens pris (usædvanligt for denne tid, her skulle man ellers spørge).


1912: Du køber bedst og billigst, hvor den lille Irma-pige bor

Irmas første slogan bliver i 1912 lavet af den kun 16-årige Hilma Meyer.

Irmapigen da hun hed Else


1907: Else bliver til Irma

Irma-pigen fødes, da arkitekt Sofus Greiffenbergs datter Else som tre-årig står model til bomærket.

Den aller første Irma butik


1886: Irmapigen udklækkes

Irma udklækkes da Karen Marie Schepler sælger de første æg fra en lille kælderbutik i Ravnsborggade. På facaden står der blot: Smør & æg. Mælk & fløde. Og margarine.