Historien om Änglamark
Siden 1991 har Coop i Danmark, Sverige og Norge haft hver deres forskellige produktserier, som har været henholdsvis økologiske, mere miljø- eller allergivenlige. I Danmark har du bl.a. set Natura, Bluecare og Minirisk.
I 2005 besluttede vi derfor at lægge alle Coops nationale nordiske mærker, med en ansvarlig tilgang til verden, sammen til et nordisk mærke: Änglamark, så vores kunder kun behøvede at ”kigge efter a’et”.
De først produkter kom på hylderne i starten af 2006. I dag kan du finde forskellige Änglamark-produkter, alt lige fra grøntsager, ost og mælk over vaskepulver, sæbe og opvasketabs, til creme, køkkenruller, bleer, servietter og stearinlys. Og der kommer hele tiden flere produkter.
Änglamark er blevet en stor succes. Det er vi først og fremmest fordi vores produkter er af så god kvalitet, at de løbende vinder både kvalitets- og smagstest. Men vi tror også, det er fordi vi mennesker godt kan lide at føle, at vi gør noget godt. Vi er i hvert fald glade for, at så mange forbrugere hver dag vælger at købe Änglamark som en helt naturlig del af hverdagen.
Vidste du, at der findes en sang om Änglamark?
Änglamark er titlen på en vise skrevet af den berømte svenske komponist og musiker Evert Taube i 1971. Visen har endnu større status i Sverige end Midsommervisen har i Danmark og er hans absolut mest kendte. Det er simpelthen en vise, der er en del af den svenske folkesjæl.
Teksten handler om det skønne uspolerede sted her på jorden, hvor der vokser smukke blomster og alt er dejligt.